Fuldmånen den 12. august 2022 udfordrer især de faste tegn og andre stædige typer ;-)
Natten til fredag, den 12. august ca. kl. 3.30, kulminerer fuldmånen i 19° Løve/Vandbærer. Og hvilken fuldmåne!
Ved fuldmånen kaster Solen som bekendt sit lys på Månen, som derved bliver oplyst. Ubevidste mønstre (repræsenteret ved Månen i Vandbæreren) bliver synlige - og det kan være en følelsesladet og stærk oplevelse, samtidig med, at det er en mulighed for mere bevidst at integrere Solens (Løvens) visdom.
Månen er ved denne fuldmåne i konjunktion med Saturn i Vandbæreren og fuldmånen danner et T- kvadrat med Uranus og Nordlig måneknude, der fortsat står i 18° Tyren, hvor de mødtes i en historisk konjunktion med Mars den 1. august. Mars har bevæget sig 6 grader siden konjunktionen, men konjunktionen er stadig aktiv og kan bringe en del overraskelser mig sig...
Spændingen stiger
Fuldmånen aktiverer i den grad konflikten mellem det nye/progressive og det gamle/konservative, frihed og ansvar, lighed og hierarki, det unikke og det konventionelle mv, som Saturn-Uranus kvadraten har spillet på siden 2021. Kvadraten mellem de to bliver faktisk ikke helt eksakt igen (det var de 17/2, 14/6 og 24/12 2021), men mødes i en næsten eksakt kvadrat igen i starten af oktober. Denne fuldmåne må dog betegnes som en væsentlig trigger ift. at skabe den forandring, der er nødvendig.
Men hvilken forandring?
Der er lidt "hurry up and wait" over forandringen ved denne fuldmåne. For det første fordi fuldmånen i 19° både fordrer handling (9) fra hjertet (1) - men samtidig også en afventen. Det handler om at give plads, for at noget kan manifestere sig. Det, du elsker, det, der får dig til at lyse op, er der allerede. Er du villig til at tage et skridt henimod det? Er du villig til at stole på, at hjertet kender vejen? At følge det, som du kan mærke, men som du ikke nødvendigvis kan opnå vished om?
Energien bliver understreget af Saturn-Uranus/Måneknude/(Mars). Vent! og go-go-go! Saturn kan på den ene side holde os tilbage, muligvis af frygt, muligvis grundet en form for gruppepres eller en misforstået eller forældet opfattelse af hvem, der er autoriteten her. For eksempel som den foregående sætning... Jeg har lige skrevet, at Saturn kan holde os tilbage! WTF!? Det er en måde at formulere det på, men det er naturligvis ikke sådan det er. Transitterne afspejler hvad der OGSÅ foregår kollektivt og individuelt, men kan ikke påtage sig skylden for vores dårlige beslutninger... Næ nej, det er DIG, der er autoriteten i dit eget liv. Så... spørgsmålet er måske nærmere, hvad du har brugt den til. For Saturn, der lige nu er kommet i spotlightet sammen med Månen, kan afsløre hvis du har været for hård mod dig selv, ikke tilladt dig selv glæde, nydelse, kreativitet, leg, autenticitet - eller endda lidt bling bling og champagne (eller hvad du nu er til af luksus). Måske fordi du ikke føler, at du fortjener bedre (you do, sweetie).
Omvendt kan det selvfølgelig også være, at du har været fuldstændigt ubevidst om hvor sej og kompetent, innovativ og genial du er, der med Saturn i Vandbæreren, og så er det selvfølgelig bare om at nyde spotlightet :-)
Uanset hvordan vi vender og drejer det, må Uranus dog nødvendigvis være lidt frustreret over Saturns fornuftige, langsommelige og/ eller lettere fordømmende fokus. Og sammen med den nordlige måneknude i T-kvadratet bliver det bydende nødvendigt, at der sker en form for forandring. Kollektivt/ globalt og personligt. Og det er altså big time forandringer når det er i faste tegn (jeg har selv Solen i et fast tegn), så det kan godt være svært. Meget svært. Forandring i faste tegn er noget, der kan mærkes. Måske fordi det har været gennemtænkt henover 10 år, alle muligheder er overvejet, analyseret, der har været en mumlen ovre i hjørnet - noget med "pest eller kolera". Og bang! så blev huset revet ned, konen røg med, jobbet sagt op og han flyttede ud i en hule i skoven. I overført betydning, naturligvis... Men altså, der er en grund til at Saturn-Uranus kvadraten skulle stå på i omkring 2 år, for ting tager tid, okay?
Solen skinner, det er sol og sommer og der er på mange måder magi i luften, også astrologisk set. Men det er også en besynderlig tid, hvor indsigter (iøvrigt også Uranus' domæne) slår os med lyn fra en klar himmel og skæbnebetonede energier er på spil. Hvis du store, sorte rande under øjnene og slæber dig selv afsted hver morgen og ikke helt kan forstå hvorfor, så tror jeg at du skal tage dig en PAUSE og mærk efter hvad du har brug for lige nu. Det er intenst, det er en brydningstid. Og en så potent fuldmåne oveni...
... Jeg må hellere gå i seng ;-)
Comments