top of page
Forfatters billedeLouise Bunnage

Astrologi som rekrutteringsværktøj

Kan man bruge astrologi i rekrutteringsprocesser?

Astrologi bruges i dag på mange måder; personlig vejledning, coaching af par, teambuilding og ledelses- og virksomhedsudvikling, for blot at nævne nogle. Men kan astrologi bruges i rekrutteringsprocesser? Det er endnu ikke en udbredt praksis i Danmark - men idéen er ikke ny.


I udlandet er der eksempler på rekrutteringsvirksomheder, såsom eksempelvis Irving Scott i London, som bruger astrologi som led i rekrutteringsprocessen for at sikre det helt rette match. Og er tiden ikke moden til, at også danske virksomheder kan få gavn af de værktøjer, som astrologien kan bidrage med?


Jeg har lavet en video, som kort illustrerer hvordan astrologi som rekrutteringsværktøj bl.a. kan understøtte:

  • Kortere rekrutteringsproces

  • Stærkere match

  • Øget trivsel og

  • Ingen overraskelser efter ansættelsen

Astrologi som rekrutteringsværktøj skal ikke forveksles med "rekruttering baseret på stjernetegn". Der er tale om et analyseværktøj, der går langt mere i dybden og tager højde for det, der er unikt ved den enkelte kandidat.


Ved at bruge astrologi som rekrutteringværktøj, bevæger vi os dog ind på et område, der kræver klare grænser for hvad astrologien skal og ikke skal bidrage med. Det stiller med andre ord høje krav til de etiske spilleregler i samarbejdet. Det skal være trygt for både virksomhed og kandidat at gøre brug af astrologien. Astrologen bør derfor i samarbejde med rekrutteringskonsulenten sikre, at de emner der drøftes, begrænses til det, der er relevant og etisk forsvarligt i en rekrutteringssammenhæng.


Se video-præsentationen her:



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page