En tradition i Vandbærerens ånd?
Måske er der andre end mig, der har stillet sig selv spørgsmålet: HVORFOR har man dog lagt Valentine's Day på det måske mest uromantiske tidspunkt af året, nemlig i Vandbærerens tegn?
Valentine's Day handler (mig bekendt) om at bekende sin kærlighed til sin elskede (eller måske bare en, man har haft et godt øje til), eksempelvis med blomster, chokolade, en middag ude eller anden forkælelse. Og naturligvis et kort: "Be my Valentine <3"! Og det er da også super dejligt med forkælelse. Men i Vandbærerens tegn...?
Arketypisk ville Vandbæreren nok nærmere sige: "I'm nobody's Valentine!" og vil du imponere en Vandbærer - så skal du måske nærmere donere penge til Greenpeace og give chokoladen til en hjemløs. Lidt sat på spidsen måske ;-) Forkælelse og "sig det med blomster" kærlighedserklæringer lyder til gengæld mere som en tradition, der hører Tyrens eller Løvens sæson til. Tyren ELSKER mad/chokolade/vin/massage (al nydelse) og Løven ELSKER at elske og at blive elsket. Og så elsker Løven luksus og det ekstravagante. 100 røde roser, sagde du? Ja, mindre kan vel ikke gøre det? :-) Men Vandbæreren (husk på, kære Vandbærere, jeg taler om arketyper her (den "rene" energi), ikke personer)...? Forkælelse for en Vandbærer (udover frihed) kan jo naturligvis ikke sættes på formel, for det skal være UNIQUELY YOU! De der mærkedage er da lidt for konventionelle - og kommercielle - så du må hellere finde på noget, som ingen nogensinde har tænkt på før, og give gaven lidt forskudt af Valentine's Day, haha :-)
Så hvorfor? spørger Vandbæreren. Er Valentine's Day mon opfundet ud af et behov for at sætte lidt skub i tingene dér i kolde februar og tvinge "romantikken" ud af Vandbærerens sæson, så vi ikke bruger hele måneden på at læse om relativitetsteori. Eller er det fordi vi i det højeste udtryk af Vandbæreren naturligvis trækker på de gode kvaliteter i det modstående tegn, Løven, som netop handler om hjertet og det indre barn?
Romantik i luften
Jeg satte mig for at finde ud af hvornår Valentine's Day først opstod. Kunne det mon have været i en periode, hvor Venus og Neptun mødtes i romantisk forening - eller Jupiter og Neptun, som vi ser i april i år? Eller, nu hvor det handler om en nede på jorden, fysisk tilkendegivelse af kærlighed for hinanden, kunne der mon have været en langvarig konjunktion mellem Venus og Mars, ligesom i år? For en Venus-Mars konjunktion er jo sådan en begivenhed, som traditionelt er forbundet med kærlighed. Et romantisk møde eller en kærlighedserklæring.
Venus og Mars mødes i konjunktion ca. en gang om året, men Venus bevæger sig dobbelt så hurtigt som Mars og konjunktionen varer derfor almindeligvis kun en uges tid. I år, derimod, varer konjunktionen flere måneder! Det er Valentine's Month i år! Venus bevæger sig stadig langsomt efter at have været i retrograd frem til d. 29. januar, så hun har indvilget i at følges med Mars et stykke tid endnu. Da det er i Stenbukkens tegn, er det især seriøse commitments og kreative projekter, der har gode tider. Det er det feminine og det maskuline i smuk kombination, yin og yang. Så hvis du fejrer Valentine's Day (eller Month) i år, så er du heldig! Ved fuldmånen d. 16. februar og Nymånen d. 3. marts er konjunktionen iøvrigt også aktiv, så det er frugtbare tider og en god tid til at gøre mere af det, du synes om.
Valentine's Day - historisk set
Jeg blev overrasket over at opdage, at Valentine's Day faktisk bygger på forskellige fortællinger om martyren 'Saint Valentine'. Ifølge artiklen The Legend of St. Valentine er der nogen, der mener, at Valentine's Day fejres for at minde St. Valentines død (ca. år 270). Andre mener, at det var et forsøg på at gøre den ældgamle romerske tradition 'Lupercalia', en hedensk fest i midten af februar, mere kristen.
En af legenderne om Valentine hævder, at han var en præst i det gamle Rom, der gik imod kejserens forbud om at vie unge mænd, med døden til følge. Kejser Claudius II havde forbudt ægteskab for unge mænd, med begrundelsen at enlige mænd var bedre soldater end dem med koner og familier. Valentine mente, at dekretet var uretfærdigt. Han trodsede forbuddet og fortsatte med at udføre ægteskaber for unge elskere i hemmelighed. Da Valentines handlinger blev opdaget, beordrede Claudius ham dræbt.
Andre historier hævder, at Valentine blev dræbt for at forsøge at hjælpe kristne med at undslippe de barske romerske fængsler, hvor de ofte blev slået og tortureret. Ifølge en legende sendte Valentine før sin død den første "Valentine"-hilsen fra fængslet til en ung pige, han var forelsket i, som havde besøgt ham mens han var indespærret. Han underskrev brevet "Fra din Valentine".
Så der kan man bare se. Jeg nåede aldrig at undersøge hvornår den moderne Valentine's tradition opstod og hvad astrologien kan sige om det. Men legenden om Valentine's day er da fuldstændig i Vandbærerens ånd. Frihedsrettigheder og social retfærdighed. Det kan være, at jeg skal begynde at fejre Valentine's day.
Fra din Louise <3
Til din Valentines dag fandt jeg følgende på https://valentines-dag.dk/ :
For at komme til den første historie om hvorfor vi fejrer Valentinsdag, så startede det hele med en ung præst ved navn Valentin, som senere hen blev kendt som Skt. Valentin. Myten lyder således, at kejseren i Rom eftersigende befalede at romerske soldater hverken måtte forlove eller gifte sig. Kejseren mente at gifte mænd blev til dårlige krigere, da de havde en elskede derhjemme. Denne befaling faldt ikke i god jord hos folket, og ikke mindst den godhjertede præst Valentin. Valentin valgte ikke at adlyde kejserens ordrer, og stadig vie soldaterne i smug. Det blev opdaget, og da præsten ved lov ikke havde adlydt kejserens ordrer, blev Valentin arresteret og…