top of page
Forfatters billedeLouise Bunnage

Hvor trækker du en streg i sandet?

Og hvad vil du i stedet byde velkommen i dit liv? Fuldmånen opfordrer til at droppe negative tankemønstre og handle på det, der giver dig sommerfugle i maven


Tiden lige nu kan være svær. Vi trækker streger i sandet. Streger, der adskiller, men også streger, der binder sammen. Det handler om, at vi definerer hvad vi ønsker at have i vores intime sfære, i vores personlige sfære - og i vores offentlige sfære. Hvad vil vi i det hele taget have i vores liv, og hvilke rammer, skal der være omkring det?


Der er masser af krig, ulykke og had i verden. Det kan vi ikke vælge fra. Men vi kan definere vores personlige grænser. Vi kan eksempelvis vælge at lade os eksponere mere eller mindre for det. Via de aktiviteter, vi foretager os, nyheder vi læser, personer vi omgiver os med og sider vi følger på de sociale medier. Vi har også valg ift måden, vi involverer os. Vi kan vælge at gå ind i konflikterne, opildne til dem eller være fredsmægleren. Eller vi kan vende ryggen til. Endelig, og måske allervigtigst, er det op til os, hvordan vi reagerer på uretfærdigheder, konflikter, folk i krise og nød.


Spektret er naturligvis stort - der er forskel på at leve under krig og at have et skænderi med din partner! Alligevel ligger en stor del af svaret på hvordan du har det i hvilken bobbel, du har skabt for dig selv. Hvad lukker du ind, og hvad lukker du ude? Det er det, skorpionen handler om. Merkur er retrograd i skorpionen og giver os muligheden for at gentænke den bobbel, vi har skabt. Føler du dig tryg? Er du glad indeni ved den, du er? Lader du andre overskride dine grænser? I så fald, hvor har du ikke defineret dine grænser tydeligt nok? Eller er skodderne helt lukkede, så lyset har svært ved at trænge ind? Giver du dig selv mulighed for at opleve glæde og tage imod det, som livet byder på?

Fuldmånen i 19°51' Tyren/ Skorpionen tirsdag d. 12/11 2019 (eksakt ca. kl. 14.30) kommer i kølvandet på merkurpassagen d. 11/11 (bemærk, at 11:11 siges at være en åndelig portal for transformation), hvor Merkur var synlig på sin vej forbi solen. Merkur-Sol konjunktionen viser, at der var nogle sandheder eller "åbenbaringer" (Merkur retrograd i skorpionen), der skulle frem i lyset. Måske for at "vække" os - måske for, at vi skulle give slip på bestemte tankemønstre (Merkur forbrændt af solen - begge i skorpionens transformerende egenskab).


Så hvad vil du gøre med den viden, du har? Eller nærmere, det du føler lige nu? Dette efterår bygger op til store og livsomvæltende forandringer. Forandringer, der måske havde sin spæde start i 2008, da Pluto gik i Stenbukken og som måske blev tydeligere i 2012, som var et ganske særligt år. 2012 var blandt andet året, hvor Neptun gik i Fiskenes tegn og fixstjernen Regulus skiftede tegn. Regulus gik fra Løven til Jomfruen i slutningen af 2011, hvilket markerede starten på en helt ny epoke (vi er alle født med Regulus i Løven, da den bevæger sig så uendeligt langsomt rundt i zodiakken). Siden 2017 har vi smidt en masse karmisk baggage og 2019 repræsenter overgangen til på mange måder et helt nyt liv.

Fuldmånen kan måske nok trygge på nogle udløse usikkerheder omkring selvværd, tryghed, økonomi og materielle spørgsmål. Føler du, at din økonomi bremser dig? Mangler du troen på dig selv? Er du i tvivl om du fortjener bedre?

Fuldmånens budskab er, at du er klar til at handle ud fra hjertet. Du er klar til at trække stregen i sandet. Vende snuden mod fremtiden. En fremtid, der repræsenterer dine værdier, som der er i dag. Ikke som de var før. Og som omfavner den autentiske version af dig. Med hud og hår. Den, du er allerinderst og dybest inde i dig selv.


Tag skridtet allerede nu. Det vil forberede dig på den store Saturn-Pluto konjunktion i januar 2020, hvor de beslutninger, du har truffet, som ikke er i tråd med det, dit hjerte prøver at fortælle dig, meget vil kan falde fra hinanden med et brag.


Husk, at vi alle er med til at gøre verden til et bedre sted hvis vi lever ud fra hjertet. Vi fortjener at lyse indefra og vi fortjener det lys, det vil give verden.

<3

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Yorumlar


bottom of page