top of page
Forfatters billedeLouise Bunnage

Kæmp for balancen!

Et modsætningsfuldt udsagn - og temaet for dagens fuldmåne


Tidligt i morges kulminerede fuldmånen, som ligesom den seneste fuldmåne er en supermåne, hvor månen er tættere på jorden end vanligt og derfor synes større. Som om månen bliver sat under lup. Og det er præcis hvad den skal, i overført betydning.


Under en fuldmåne bliver Månen som bekendt oplyst af Solen, der står på modsatte side af Jorden. Sol og Måne danner altså en opposition til hinanden. Denne gang med Solen i 18° Vædder og Månen i 18° Vægten. Krigeren og fredsmægleren. Mod og diplomati. Min vilje og samarbejde. Mig og dig.


18° i ethvert tegn er præget af Vædderens og Mars’ karakteristika. I 18° handler vi. Vi GØR noget. Eller gør (bevidst) ikke noget. Manglende handling er også en handling. Det er ikke tid til at filosofere eller forvente at tingene sker af sig selv.

Ved fuldmåne handler det altid om at skabe en balance mellem de to poler. Integrere de to kvaliteter. Det er i dette tilfælde vores egen vilje (Vædder) På den ene side og samarbejde og kompromis (Vægten) på den anden. Vi har brug for begge dele (hvilket selvfølgelig ikke kun gælder under fuldmånen, men som highlightes her).

Månen i Vægten er i spotlightet her og du tilskyndes til at gøre noget ved det. At handle. At være modig. Så hvor er der en ubalance? Se hvor 18° Vægten falder i dit horoskop. Hvilket hus vedrører det? Er det fx i parforholdet eller en anden nær relation (7. hus)? Eller er det din krop/ helbreddet, du skal passe bedre på eller måske på jobbet, der er noget der ikke er fair (6. hus)? Ubalancer, uretfærdigheder og uligheder har ligget og ulmet. Måske har du ladet dig tromle, været en pleaser, bøjet af, kørt dig selv for hårdt, ikke gjort nok. Det være sig i forholdet, i jobbet, i træningscenteret (altså.. hjemme i stuen foran skærmen, naturligvis...), i tankerne, over for børnene osv. osv. Og det kan gå begge veje det her. Det kan være, at oplever uretfærdigheden - eller at du selv har været uretfærdig. Måske har du uden tanke på de andre/ den anden tromlet dine egne idéer igennem. Men det kan også være, at du i bedste Vægte-stil (altså skyggen af Vægten) blot har gjort det, du mente var bedst for de andre, eller som var bedst - for fredens skyld.


Det er tid til at erkende ubalancen og gøre noget ved den (18°). I første omgang ved at beslutte (8) dig for hvad du inderligt ønsker (1). Med tanke på balance og (sundt) kompromis. Lykkes du, vil du opleve forandringer i det modsatte hus/ livsområde, dvs. der, hvor solen i 18° Vædder befinder sig.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page