Det er alvor nu. Verden brænder og det er tid til forandring.
Dette indlæg er ikke ment som en dommedagsprofeti. Tværtimod. De af jer, der har fulgt mig gennem de seneste år eller måske blot har læst min artikel "Et historisk vendepunkt" ved, at jeg anser denne tid som en mulighed for, at skabe gennemgribende forandringer i Verden. Vi er nu meget tæt på det eksakte møde mellem Saturn og Pluto i Stenbukken (12. januar 2020) og måneformørkelsen blot få dage tidligere (10. januar).
Og det mærkes!
Vi bliver presset til det yderste for at indse nødvendigheden af, at træffe nye valg og handle på nye måder. Og Pluto går langt for at illustrere sin pointe. Det er planeten for nedbrud og gennembrud, kan man sige. Destruktion og genopbygning. Død og genfødsel (i billedlig forstand). Det er det lange seje træk her i Stenbukken. Vi er nødt til at indse hvad der ikke længere fungerer. Vi kan ikke længere vende det blinde øje til.
Hvorfor er der så stor forskel på hvordan vi oplever denne tid?
Der er forskel på hvordan vi hver især er påvirkede af de forandringer, der foregår. De lande og de personer med aspekter fra Saturn-Pluto i 22° Stenbukken eller måneknuderne i 8° Krebs/ Stenbuk er påvirker meget direkte. Det vil altså sige, at særligt de, der har planeter, akser eller andre astrologiske punkter i 5-11° eller 19-25° Stenbukken (især) eller Krebsen, Vædderen, Vægten. Også andre kan siges at være direkte påvirket af konjunktionen (eller af andre væsentlige indflydelser), men jeg er lige nødt til at 'keep it simple' for ikke at forvirre mere end højst nødvendigt...
Og ja! USA (og Trump personligt!), Kina, Australien, Storbritannien m.fl. er i høj grad direkte påvirket af måneformørkelsen og Saturn-Pluto konjunktionen. (nb! Jeg har postet nogle af horoskoperne på AstroLabs facebook-side - men horoskoperne kan også findes på fx astrotheme eller astro.com.).
Kulmination på længerevarende problematikker
Forandringerne har dog været længe undervejs. Saturn og Pluto har i store dele af 2019 været ganske få grader fra hinanden og vi har derfor fået hints til, hvor vi er nødt til at skifte retning. Gøre noget radikalt anderledes. Måneformørkelsen på fredag trækker også tråde helt tilbage til solformørkelsen i juli 2018. Der er altså på sin vis noget velkendt over det, der udspiller sig lige nu. Helt overraskende er det på en eller anden måde ikke. Alligevel følger der en grad af uforudsigelighed med de to astrologiske begivenheder, vi står over for i denne uge. "We ain't seen nothing yet".
Måneformørkelsen på fredag d. 10. januar 2020 er måske i virkeligheden et meget rammende symbol for denne tid. En måneformørkelse er i virkeligheden også en fuldmåne - hvor Jorden er placeret mellem Solen og Månen og Månen oplyses af solen. Formørkelsen betyder dog, at Jorden (delvist) skygger for lyset. Frem for Solens lys er det altså Jordens skygge, der bliver projekteret op på Månen. På et personligt plan vil vi mærke, at vi bliver konfronteret med mørke sider af os selv. Måske er der steder, hvor vi ikke har handlet ud fra et rent hjerte eller hvor vi ikke har givet os selv den kærlighed og omsorg, vi har brug for. Måske bliver det tydeligt for os, at vi har båret på en følelse af skam, sorg eller ensomhed. Formålet er her, at give slip på de følelser, der ikke gør godt, uanset om det handler om os selv eller om vores indflydelse på andre mennesker.
I større skala kan vi på samme måde forvente at se Verdens grimme ansigt. Alle de negative manifestationer af bunken af planeter mv. (Saturn, Pluto, Merkur, Ceres, Solen, Jupiter og den sydlige måneknude) i Stenbukken. Beskyldninger, magtkampe, manipulation, storhedsvanvid, skam, manglende empati, rigiditet, kontrol, nedbrud osv. Som jeg ser det, er der dog et formål med alt det her. Der er så meget, der ikke fungerer i Verden, men det er ikke noget nyt.
Kollektiv opvågnen kræver et opgør med status quo. Måske er det nødvendigt, at tingenes tilstand bliver skruet op til noget, der minder om det absurde. For at fremprovokere, at vi tager stilling. At verdens ledere tager stilling. Skaber de nødvendige forandringer. Som der var en, der skrev på min side forleden: Tænk, at verdens største ledere kan blive intimideret af en lille pige. Det viser jo med al tydelighed, at der er behov for at få respekten og integriteten tilbage (også Stenbukke-temaer). Så, verdensleder eller ej, tiden er inde til at tage ansvar.
IKKE til at forsøge at få andre til at tage skylden for vores egne problemer. Vel, Trump?
Mine tanker går til alle verdens brændpunkter i denne tid og jeg håber, at Verden snart vil være et bedre sted. <3
Du kan læse "Et historisk vendepunkt" her på bloggen eller i Skytte-nummeret af Horoskopbladet Stjernerne (for december 2019).
Comments